Man kan let blive overvældet ved tanken om, hvor mange ting man skal købe ind, når man skal være forældre. Og hvilke udgifter der er! Min holdning er at spare, hvor man kan, samtidig med, at man ikke går på kompromis med sine overbevisninger. Det er dog ikke altid, det kan lade sig gøre. Jeg kan for eksempel ikke selv overskue tanken om, at skulle bruge stofbleer og rende op og ned af trapperne til vaskekælderen mere end vi allerede gør nu. Så vi bruger Änglamarks bleer til Alma. Og jeg er udmærket tilfreds med disse bleer. Til gengæld har jeg altid haft det rigtig skidt med at bruge skumklude til at vaske Alma med - specielt fordi man hurtigt får brugt enormt mange og de ikke er specielt bløde. Som om det ikke er nok, at man allerede nu har brugt omtrent en milliard bleer og har belastet miljøet rigeligt.
Heldigvis faldt jeg ved et tilfælde over Imsevimses vaskeklude i økologisk flonel på nettet. Jeg købte to pakker med 12 i hver til 99 kr per pakke. Og de er blevet GODT brugt. Vi bruger kludene til at vaske Alma med, når hun er i bad, har spist og får skiftet en tis-ble. Til bleer med "bonus" bruger vi stadig skumklude og/eller Änglamarks økologiske baby pads af vat. Jeg vil skyde på, at vi købte Imsevimse-kludene for ca. 1 år og tre måneder siden. Før det brugte vi i hvert fald to pakker skumklude per uge. Nu er vi nede på en enkelt eller måske endda under. Det er faktisk rigtig mange pakker skumklude, vi har sparet væk.
Jeg aner ikke, hvor mange penge, Imsevimse-kludene sammenlagt har kostet i vaskemiddel og el, men jeg kan ikke forestille mig andet, end at det er billigere end skumkludene. Og bedre for miljøet. Kludene vasker vi sammen med vores gylpe-stofbleer, som vi lægger under Alma, når vi skifter hende. Det hele kan vaskes på 60-90 grader.
Fordelen ved Imsevimses vaskeklude er blandt andet at de er bløde og holder rigtig godt, selv efter mange vaske. Og så har man lige sparet en del poser fyldt med affald.
Imsevimses vaskeklude findes i ros/hvid og ocean/hvid og kan blandt andet købes her: naturebaby.
Her har vi også de samme øko klude fra Imsevimse, men bruger også stadige Änglamark bleer (vi har prøvet stofbleer i en prøvepakke fra ko og ko, og det var desværre heller ikke os) + skumklude. Et lille fif til skumkludene er at klippe dem i halve - (så længe de er helt små kan de også klippes i 1/4) normalt bruger vi også ca. 2 pakker klude om ugen (vi har også 2 der skal have skiftet ble) men efter vi begyndte at klippe dem over bruger vi måske kun 3 pakker om mdr. det er virkelig en besparelse! :)
SvarSlet