Dag 3 bød på endnu et måltid inspireret af det mexicanske køkken: Refried beans med ris, wraps og piri-piri-sauce. Lige mad efter mit hjerte. Opskriften var let at følge og retten smagte helt fantastisk. Virkelig et hit - som mor og far indtog foran fjernsynet, da den bette var på besøg hos farmor og farfar. Piri-piri-saucen, som fulgte med kassen, er jeg helt besat af nu. Den er fænomenal. Denne gang var der mad nok, men vi ville have sat pris på en ekstra pakke fuldkornswraps.
Dag 4 bød på hokkaido-suppe med kokos. I opskriften stod der, at det tog 15 minutter at lave. Det var ikke tilfældet i vores hjem. Specielt hokkaidoen tog lang tid at skære ud. Jeg havde dog afsat ekstra tid, så det gjorde ikke så meget. Suppen havde en fin konsistens og mættede skam, men fantastisk var den ikke. For en gangs skyld var der rester, men de blev ikke spist, desværre.
Og hvad er så dommen, efter 4 dage med Aarstidernes vegetarkasse? Mor er godt tilfreds, far er lidt mere skeptisk...
Så! Nu har jeg også bestilt Vegatarkassen til uge 44 :-) Det bliver spændende.
SvarSletJeg glæder mig også til at få kassen i morgen :D
Slet