onsdag den 7. marts 2012

FlexiBath - genialt badekar til baby, uden PVC, ftalater, tungmetaller og andre skadelige stoffer

Vi havde ikke nogen badestol til Alma - vi vidste ikke, at den fandtes! Ellers havde vi nok købt den. Det fungerede dog fint uden.

FlexiBath er en genial opfindelse, specielt til børnefamilier der ikke har meget plads på badeværelset. Det foldes nemt ud og sammen igen, og fylder ingenting. Det er det eneste badekar i hård plastik, som kan foldes sammen. Flexibath er designet og produceret i Danmark og har vundet adskillige designpriser.

                                                FlexiBaths design er både praktisk og flot. Badekarret er nemt at medbringe på ferier.

Der er mange fordele ved FlexiBath - man sparer plads; man får et produkt, som ikke indeholder skadelige stoffer (så man er tryg ved at baby sidder i det med varmt vand); det fås i mange forskellige farver; bunden er designet til at barnet ikke kan glide. Desuden kan det købes i mange butikker, både på nettet og i "rigtige" butikker.Prisen ligger gennemsnitligt på 299 kr for et badekar, 129 kr for en badestol og 149 kr for et legebord (med kopper og kande), som sættes fast til badekarret med sugekopper. Legetøjet kan vaskes i opvaskemaskinen ved 60 grader.


                                                                     FlexiBath er godt for miljøet og godt for baby! 

En FlexiBath demonstrationsvideo: http://www.youtube.com/watch?v=y_5WVrHSfeE&noredirect=1

For mere information, se http://www.flexibath.co.uk/index.html
 

2 kommentarer:

  1. Det fungerer bare bedst til de små børn - min søn er for stor og så er det for ustabilt og lille - og vi måtte derfor ud og købe et af de klassiske badekar til ham allerede da han kun var 6 måneder gammel... men det er ellers en rigtig fin og opfindsom løsning på pladsproblemet med de gammeldags store og klodsede babybarekar.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er jo selvfølgelig forskel på børn :) Alma er 14 mndr gammel og hun vil kunne bruge det i lang tid endnu.
      Tak for din kommentar :)

      Slet